Dyssegaarden har en rigtig sjov Nissesti

Vores nissesti har mange tusinde besøgende hver jul. Og det er ikke så mærkeligt. Det er en dejlig tur på ca. 800 meter.

Nissestien er igen i år blevet udvidet. Så der nu er endnu flere aktiviteter undervejs.

På Nissestien er der hyggeligt og sjovt for både den lidt langsomme gående og for vildbasserne. Undervejs på turen er der balancebomme, omveje, genveje, drillepinde, nissetavler, oplagte fotomuligheder, muligheder for at se rådyr og meget meget mere.

Undervejs på turen skal I være dygtige til at tælle nisserne. Der bliver udtrukket gode præmier, blandt dem der gætter rigtigt.

I kan få en lille nisseseddel på juletræspladsen.

Her har I også mulighed for at få en lille pjece, der fortæller om Dyssegaardens og egnens spændende historie.